Kanonstilling fra 1. verdenskrig:
Ikke mange danskere er klar over, at et af 1. verdenskrigs største forsvarsanlæg i Europa, lå og i et vist omfang stadig ligger placeret tværs henover Sønderjylland.
Forsvarsanlægget med navnet Sikringsstilling Nord, kan opleves flere steder, bl.a. nord for Rødekro ved Øster Løgum. Her kan du besøge Andholm Batteri, der oprindeligt var en kanonstilling.
Andholm Batteriet er det eneste af de store kanonbatterier i Sikringstillings Nord, der ikke efter 1. verdenskrig blev sprængt i luften af danske ingeniørtropper. Derfor kan man i dag stadig fornemme, hvilke forhold de tyske soldater levede under, da batter
et var i bemandet. Det er muligt at komme ind i de enkelte bunkere, der stadig er udstyret med de oprindeligt tunge jerndøre. Når øjnene har vænnet sig til mørket, kan man se rundt i rummene, hvor soldaterne var indkvarteret.
Andholm-stillingen var befæstet med en 24 cm skibskanon, der kunne køres frem på en jernbanevogn. Kanonen havde en rækkevidde på 20 kilometer, men blev heldigvis aldrig affyret.
Baggrunden for anlæggelsen af Sikringsstilling Nord var tyskernes frygt for, at englænderne ville landsætte styrker i Jylland, og dermed åbne en nordlig front under 1. Verdenskrig, som kunne true tyskernes kontrol med Kielerkanalen og de tyske havne i Østersøen samt på Vestkysten. Derfor gik anlæggelsen af Sikringsstilling Nord i gang september 1916.
Udbygningen af Sikringsstilling Nord fortsatte helt frem til afslutningen af 1. Verdenskrig i november 1918. På det tidspunkt omfattede anlægget omkring 900 bunkere med tilhørende broer, skyttegrave og jernbanelinier fordelt på en strækning over 50 kilometer tværs over Sønderjylland. Det var denne intensitet, der gjorde Sikringstilling Nord til en af datidens stærkeste forsvarslinier i Europa.
Men da Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920, udgjorde forsvarsanlægget pludseligt et problem. Stillingen var vendt mod nord, og kunne dermed bruges af tyskerne ved en eventuel generobring af Sønderjylland. Derfor valgte Hærens Overkommando at få kortlagt de mange bunkere for efterfølgende at sprænge dem i luften.
Sprængningerne foregik perioden fra 1923 til 1926, og der blev virkelig gået til stålet. I flere tilfælde blev der brug op til 1.000 kg krudt i enkelt-sprængninger med gigantiske brag til følge. Tyskernes bunkere var dog så solidt bygget, at det ikke altid var nok til at få ødelagt den solide jernbeton. Derfor kan man stadig over store dele af Sønderjylland finde bunkers, der under 1. Verdenskrig var en del af den tyske Sicherungsstellung Nord.
Sønderjyllands Amt har udgivet et informationshæfte om Sikringsstilling Nord, og hvilke steder i landsdelen, du kan finde bunkers. Desuden kan du på nedenstående hjemmeside læse en mere detaljeret beskrivelse af hele Sikringsstilling Nord og anlæggets historie





Torsdag den 22. maj 2008 kl. 19.00
Turen gik til Sikringsstilling Nord, Andholm Batteri, via Kværs - Lundtoft - Kliplev - Bolderslev - Hellevad - Nr. Hostrup - Rødekro. Hjemturen via Rødekro - Nymølle - Aabenraa - Felstedskov - Felsted - Tumbøl - Fiskbæk - i alt 87 km - 15 MC - 21 personer.
 | Ankomst P-plads Sikringsstilling Nord |
|
 | Ankomst P-plads Sikringsstilling Nord |
|
 | Bunker indefra |
|
 | Michael troede han kunne gemme sig med sin kaffe |
|
 | Ovenpå en bunker |
|