Lørdag den 9. juni 2007, kl. 10.00
Vi mødes ved Den danske Bank/Profiloptik

Turen gik til Silkeborgsøerne - for første gang skulle Erik være LOTP - og det gik rigtig godt, lige bortset fra et par svipsere omkring Voervadsbro/Gl. Rye, men havde Erik ikke sagt det, så havde vi andre ikke vidst det.
Det var en herlig sommerdag med temperaturer på op til næsten 30 grader, så det var varmt i det sorte tøj.

4 (5) MC - 7 (8) personer - 372 km.

Ruten: A10 til Kolding - Motorvej til efter Vejle - Lindved - Uldum - Rask Mølle - Nim - Østbirk - Voervadsbro - Gl. Rye
I Voervadsbro stødte Søren til os.

I Gl. Rye startede rundturen om Silkeborgsøerne via Boes - Svejstrup - Ry.


I Ry holdt vi frokostpause på P-pladsen ved Kvickly, men med flot udsigt over Knudsø.



Erik ringede til sin søster og sagde til hende, at hun skulle stille med et par kander kaffe på P-pladsen ved De små Fisk.
Vi andre var spændte på, om hun gjorde det.
Vi kørte videre ad den smukke rute - det var meget varmt - men pyt, Erik havde lavet en meget flot rute.
Da vi ankom til De små Fisk suste Erik rundt og ledte efter kanderne med kaffe og pludselig dukkede han op med sin søster og svoger, som var kommet cyklende hertil.
Og ja - det havde både kaffe og boller med.




Efter kaffepausen kørte vi ruten færdig - ruten blev smukkere og smukkere, så det er altid godt at have en lokal guide med, som kender de små veje.

Turen rundt sluttede i Gl. Rye, hvor den var startet, hvorefter kursen gik hjemad.
I Brædstrup sagde vi farvel til Søren og Kurt og aftalte, at vi ville køre til Skamlingsbanken og købe lidt at spise der.
Men ak - som så mange gange før lukkede også denne kiosk lige for næsen af os så vi måtte fortsætte et andet sted hen.
Men udsigten var flot.



Vi kørte til Hejls Strand og her var vi heldige og fik aftensmad.


Turen sluttede i Gråsten ca. kl. 20.

Flere billeder:
Rast på Motorvejen ved Vejle